NARM står for NeuroAffective Relational Model. Det blev udviklet af Dr. Laurence Heller som en nutidsfokuseret, kropsbevidst tilgang til voksne, der lever med de lange efterveer af tidlige traumer — det, vi ofte kalder kompleks traume, udviklingstraume eller C-PTSD.
Det grundlæggende princip
Vi fødes med et nervesystem, der er skabt til forbindelse. Når de mennesker, vi som børn er afhængige af, ikke fuldt ud kan møde vores behov — for sikkerhed, afstemning, autonomi, kærlighed eller anerkendelse — så holder vi ikke op med at have brug for dem. Vi tilpasser os. Vi lærer at gøre os mindre, mere føjelige, mere usynlige, mere ansvarsfulde, mere behagelige. Disse tilpasninger holder forbindelsen i live, mens vi er for små til at kunne gå.
Prisen er, at vi mister kontakten til dele af os selv. Tilpasningerne overlever de situationer, der skabte dem, og begynder at styre vores voksenliv — som selvsabotage, kronisk skam, svært ved at sige nej, ængstelige eller undvigende relationer eller en vedvarende fornemmelse af, at der er noget galt med os.
NARM arbejder direkte med disse tilpasninger.
Sådan ser en NARM-session ud
En session er for det meste en langsom, nysgerrig samtale. Jeg sporer tre ting på én gang:
- Det du siger — den fortælling, du kommer med i dag.
- Hvad der sker i din krop, mens du siger det — vejrtrækning, spændinger, det sekund dine øjne falder, det sted din stemme skifter.
- Hvad der sker mellem os — det relationelle felt, fordi overlevelsesmønstre viser sig tydeligst i kontakt i realtid.
Hvor det meste samtaleterapi bliver i fortællingen, bringer NARM dig blidt tilbage til nuet. "Hvad lægger du mærke til i din krop, mens du fortæller det?" "Hvad sker der, hvis vi bare bliver her et øjeblik?" Arbejdet er ikke at analysere fortiden — det er at afbryde mønsteret, mens det kører i nuet, så dit nervesystem kan opleve, at en anden udgang er mulig.
De fem kernebehov NARM arbejder med
NARM organiserer udviklingssår omkring fem biologiske kernebehov, vi alle deler:
- Forbindelse — Er jeg velkommen i verden og i min egen krop?
- Afstemning — Bliver mine behov og følelser set?
- Tillid — Kan jeg være afhængig af andre uden at miste mig selv?
- Autonomi — Kan jeg sige, hvad jeg tænker og føler, uden konsekvenser?
- Kærlighed og seksualitet — Kan jeg åbne mit hjerte og blive i min krop?
Når et eller flere af disse blev kronisk forstyrret, udviklede vi overlevelsesstrategier omkring såret. At arbejde med det rigtige sår betyder noget — at presse på autonomi hos en, hvis kernesår er forbindelse, skaber bare mere skam.
Hvorfor det virker mod selvsabotage og toksiske relationer
Det, der ser ud som selvsabotage, er næsten aldrig selvsabotage. Det er en gammel overlevelsesstrategi, der gør præcis det, den blev designet til — at holde dig sikker i en situation, der ikke længere findes. Udskydelsen, de dårlige partnervalg, manglen på grænser, eksplosionen af vrede efterfulgt af kollaps — det er intelligente mønstre, der beskyttede et barn.
NARM forsøger ikke at tale dig fra dem. Det hjælper dig med at møde dem med nok nysgerrighed til, at du kan begynde at mærke i din krop, at du ikke har brug for dem længere. Det er der, forandring faktisk holder.
Er NARM noget for dig?
Hvis du har gået i samtaleterapi i årevis og stadig føler, at du forstår dine mønstre uden at kunne ændre dem, er NARM ofte det manglende stykke. Hvis du har tendens til at intellektualisere, vil NARM udfordre dig til at sætte tempoet ned. Hvis du er i akut krise eller har et meget snævert toleransevindue, kan vi starte med stabiliseringsarbejde og gradvist bringe NARM ind.
Den bedste måde at finde ud af det på er at booke en Discovery Call — 55 minutter til at tale om, hvad du arbejder med, og sammen afgøre, om vi er det rette match.